Den tager udgangspunkt i to meget relevante spørgsmål en leder kan spørge sig selv om:

Hvordan kan jeg finde innovative medarbejdere til min virksomhed? og

Hvordan kan jeg selv blive mere innovativ?

Én af de tre forfattere fra Harvard: Jeff Dyer, løfter i dette interview sløret for hvad det er man skal arbejde med:

* Fremme at der bliver stillet spørgsmål så nysgerrigheden holdes intakt

* Fremme at man observerer alverdens ting og på den måde henter inspiration

* Fremme at der netværkes og dermed bringes viden ind fra andre fag, brancher mv.

* Fremme at der foretages eksperimenter så ting prøves af, så man kan finde ud af hvad der virker og hvad der ikke virker

Læs mere om bogen her

Et andet kendetegn ved et velfungerende ledelsesteam er produktiv forskellighed, som især handler om, at lederne skal være bevidste om hinandens styrker, svagheder og udfordringer.

De fem egenskaber der kan styrke et ledelsesteam der er fundet frem er:

1. Ubetinget tillid
2. Produktiv forskellighed
3. Opløftende samspil
4. Markant lederskab
5. Styrende ambition

De giver alle god mening og stemmer godt overens med mine egne erfaringer.

Læs mere om hver af de 5 egenskaber, og se om de giver mening for dit ledelsesteam.

Og se  de 10 film, hvor et jazzband hhv en dansegruppe formidler hver af de  5 egenskaber.

Psykologen Ebbe Lavendt har etableret en portal med det formål at udbrede kendskabet til positiv psykologi. Portalen indeholder links og litteraturfortegnelse om positiv psykologi i form af videoklip, radioklip, lydoptagelser af foredrag, artikler og bøger. Her vil det være muligt at holde sig ajour.

På Harvard University har et forskerhold udviklet en test, hvor man kan få afdækket sine styrker – læs mere om testen og læs hvilke styrker der er de mest udbredte. Tag selv testen

På fremtidens arbejdsmarked vil det være evnen til at tænke ud af boksen og kunsten at være innovativ og kreativ, der for alvor sætter dagsordenen.

Læs hele artiklen i ftfa’s nyhedsbrev

Positive or Negative?

I vores arbejdskultur er det en grundlæggende overbevisning, at jo mere travlt vi har, des mere accepterede bliver vi. For vi tror på at der er en direkte sammenhæng mellem hvor hårdt vi arbejder og hvor gode resultater vi opnår. Heltene er de, der har travlt, mens de, der ikke arbejder så hårdt og længe, er en belastning for teamet. Denne fremherskende og udbredte overbevisning kan ses som et levn fra industrisamfundets tænkning.

Det er tankevækkende, så lang levetid en anskuelse, hvor man helt undlader at tænke kvalitet ind i arbejdet, har haft. Det handler om økonomi, omsætning og bundlinie – men kan manglen på kvalitet i virksomhedskulturen betale sig i længden?

Jeg møder ofte kunder, der – når vi skal arrangere en workshop, hvor vi skal arbejde med udvikling af deres samarbejde – har svært ved at finde tid i kalenderen. Men er der da tid til ikke at arbejde optimalt sammen?

For lidt refleksion
Thomas Geuken og Gitte Larsen fra Institut for Fremtidsforskning : ”Mange medarbejdere føler sig i dag overinformerede, men underreflekterede. Der er ikke tid til at tænke over tingene og hverdagens udfordringer på nye måder, fordi den bare kører derudaf.”

Gå hjem og sov
Lis Lyngbjerg Steffensen skrev en spændende artikel under denne overskrift, i Berlingske Nyhedsmagasin. Casen var at Novo Nordisk Engineering skulle bygge en fabrik på den halve tid, men ønskede at medarbejderne skulle arbejde i nogenlunde almindeligt tempo. Det lykkedes!

I artiklen står bl.a.:
“En af årsagerne til, at pauser, almindelig arbejdstid, ro og overblik er så afgørende, hvis man skal nå store mål eller finde kreative løsninger, er ren kemi og biologi. I den forreste del af hjernen sidder pandelapperne, og de sørger for, at vi kan planlægge og strukturere. Pandelapperne sørger også for, at vi ved, hvad der er passende social opførsel, at vi kan omgås andre mennesker og samarbejde.”

Har du gjort dig nogle tanker om hvordan vi kan arbejde bedre og mere effektivt i vidensamfundet, høre jeg gerne fra dig!

Test-set-up’et, tilrettelagt af David Blanchette, var som følger:

• 1. Gruppe 1 blev sat til at løse en kreativ opgave
• 2. Gruppe 2 blev sendt ud på 30 minutters motionstur – gang, cykling, svømning eller løb, umiddelbart inden, de blev bedt om løse en kreativ opgave
• 3. Gruppe 3 blev også sendt ud på 30 minutters motionstur, men ventede to timer, før de også løste den kreative opgave

Undersøgelsen viste, at gruppe 2 og 3 leverede markant bedre resultater end gruppe 1. Og der var ingen væsentlig forskel mellem gruppe 2 og 3.

Ved at aktivere din krop – understøtter du din kreativitet!

Læs mere om undersøgelsen.

Men der er jo ikke kun udfordringer med begreberne. Det jeg oplever meget ofte sker, er at driften vinder – de daglige opgaver løses – men på bekostning af lederskabet – den ledelsesrolle der er helhedsorienteret og fremtidsorienteret.

Læs Steen Hildebrands indlæg her

Og meld dig til hans nyhedsbrev og få en dosis af hans tanker om ledelse, hver mandag.

Min konklusion blev: Nogle af de spørgsmål, virksomhederne skal stille for at svaret er kunst, kan være:

• Hvordan kan jeg involvere mine medarbejdere i udviklingen af værdier, vision og strategi for virksomheden?
• Hvordan kan jeg træne mine ledere til at tænke mere helhedsorienteret?
• Hvordan kan jeg træne mine ledere til at kommunikere motiverende og inddragende?
• Hvordan kan jeg træne det tværfaglige teamsamarbejde, så alle kommer i spil, og alle føler ansvarlighed over for opgaven?
• Hvordan kan jeg lede udviklingsprojekter, hvor innovation og nytænkning spiller en væsentlig rolle?
• Hvordan kan jeg skabe forståelse for og indlevelse i vores værdier?
• Hvordan kan jeg skabe arbejdsglæde og dermed fastholde mine medarbejdere?
• Hvordan kan vi samarbejde bedre?

Læs hele indlægget her.

“Globalisering betyder nye økonomier, nye markeder og øget konkurrence. Indre globalisering betyder nye indsigter, øget social bevidsthed og vilje til at handle på den. For i takt med at verden bliver mindre, bliver vi mere opmærksomme på de sociale og miljømæssige udfordringer, verden står over for.

Det er bl.a. derfor, værdier som etik, ansvarlighed, mening og bæredygtighed er i gang med at gøre deres indtog i virksomheder, organisationer og hos individer. Vi oplever et stigende behov for at skabe mening – både på hjemmefronten og på jobbet. At gøre en forskel for andre er blevet et vigtigt lykkeparameter.

For mange virksomheder betyder denne udvikling, at det gamle business-mantra show me the money er ved at blive erstattet af et nyt: doing good and doing well. Samfundsansvar rettet mod verden – og mod medarbejderne.”

Igen har Tania Ellis fingeren på pulsen – og en god måde at formidle det på.

Udfordringer er, at finde ud af hvordan man kan være med til at skabe den indre globalisering – hos andre og hos sig selv.

Har du et bud på det?